Udbudsloven § 181

  1. § 181
    Ændringer vedrørende supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendelse af en anden leverandør
    1. 1) ikke er mulig af økonomiske eller tekniske årsager og
    2. 2) vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger.
  2. Stk. 2.
    Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.
  3. Stk. 3.
    Foretages der flere successive ændringer, gælder begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.