Udbudsloven § 14

  1. § 14
    En ordregiver, der ikke udøver kontrol i henhold til § 12 over en juridisk person, kan uden at anvende denne lov tildele en offentlig kontrakt til den pågældende juridiske person, når
    1. 1) ordregiveren sammen med andre ordregivere udøver en kontrol over den juridiske person, der svarer til den kontrol, som ordregiveren udøver over deres organisatoriske enheder,
    2. 2) mere end 80 pct. af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver, den juridiske person har fået betroet af de kontrollerende ordregivere eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivere, jf. § 16, og
    3. 3) der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af private kapitalandele, der er krævet i lovgivningen, og som ikke medfører afgørende indflydelse på den juridiske person.
  2. Stk. 2.
    Betingelsen i stk. 1, nr. 1, anses for opfyldt, når
    1. 1) den juridiske persons beslutningstagende organer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordregivere, der kan repræsentere flere eller alle deltagende ordregivere,
    2. 2) ordregiverne i fællesskab kan udøve bestemmende indflydelse på de strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den juridiske person og
    3. 3) den juridiske person ikke varetager en interesse, der er i modstrid med de kontrollerende ordregiveres interesser.