Lov om tjenestemandspension § 5
§ 5
Ministeren for offentlig innovation fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin lægges til grund ved beregning af pensionen. En tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin. Tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd.
Stk. 2.
Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at en tjenestemand, der efter ansøgning overgår til en anden tjenestemandsstilling med en lavere pensionsgivende lønindtægt, kan bevare ret til at få pensionen beregnet efter den hidtidige, højere pensionsgivende løn.
Stk. 3.
Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet forhøje det i stk. 1 nævnte lønmæssige grundlag for pensionsberegningen for en tjenestemand, der har været konstitueret i en tjenestemandsstilling med en højere pensionsgivende lønindtægt uden at blive ansat i stillingen.
Stk. 4.
Ministeren for offentlig innovation kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at der i særlige tilfælde kan ydes en tjenestemand, der afskediges på grund af alder eller af anden ham utilregnelig årsag, en særlig tidsbegrænset ydelse som supplement til pensionen.