Lov om tjenestemænd § 52
§ 52
Tjenestemandsretten, der nedsættes af ministeren for offentlig innovation, består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.
Stk. 2.
Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.
Stk. 3.
Ministeren for offentlig innovation beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 49 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.
Stk. 4.
Har centralorganisationerne ikke senest en måned, før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker beskæftigelsesministeren efter anmodning fra ministeren for offentlig innovation den eller de manglende.
Stk. 5.
Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 6.
Afgår en af ministeren for offentlig innovation eller beskæftigelsesministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års-perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af beskæftigelsesministeren efter anmodning fra ministeren for offentlig innovation.