Tinglysningsafgiftsloven § 18
§ 18
Beregning og indbetaling af afgiften påhviler den afgiftspligtige. Den afgiftspligtige er:
- 1) Ved ejerskifte såvel den, der erhverver, som den, der afstår.
- 2) Ved pantsætning såvel panthaver som pantsætter.
- 3) Ved anmeldelse til tinglysning af andet end ejerskifte og pantsætning er anmelderen den afgiftspligtige. Anmelderen er den, der fremgår af dokumentet.
- 4) Ved anmeldelse til tinglysning af ejendomsforbehold, jf. § 6, er den afgiftspligtige den, der har taget ejendomsforbeholdet.
- 5) Ved anmeldelse til tinglysning af skadesløsbrev, som udstedes til sikkerhed for lån efter § 4 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., § 36, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte og § 33, stk. 3, 2. pkt., i lov om forurenet jord, jf. § 4 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., er den afgiftspligtige den, der yder det lån, som der stilles sikkerhed for.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor anmeldelsen foretages af en registreret virksomhed, jf. § 17, hæfter virksomheden for afgiftens betaling over for told- og skatteforvaltningen.