Tech-trans-loven § 8
§ 8
Et aktieselskab stiftet efter § 4 kan opfylde sit formål ved:
- 1) At stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der har samme formål som aktieselskaber efter § 6, nr.1, sammen med andre aktieselskaber stiftet efter § 4, godkendte teknologiske serviceinstitutter, Vækstfonden, kommuner og regioner, i det omfang de pågældende myndigheder har hjemmel hertil i medfør af anden lovgivning. Deltagerne skal eje selskabet fuldt ud.
- 2) At stifte eller erhverve aktier i aktieselskaber, der har til formål at udleje fast ejendom til forskningsbaserede virksomheder.
- 3) At erhverve aktier i innovationsmiljøer, jf. lov om teknologi og innovation.
- 4) At stifte eller erhverve ejerandele i aktie- eller anpartsselskaber, der alene har til formål at modne en opfindelse med henblik på beskyttelse af de immaterielle rettigheder.
Stk. 2.
Aktieselskaber stiftet efter § 4 og universiteter må ikke alene eller tilsammen have så store ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 1-3, at disse får en sådan forbindelse til et enkelt aktieselskab stiftet efter § 4 eller et enkelt universitet, som et datterselskab har til et moderselskab efter selskabsloven. Aktieselskaber stiftet efter § 4 og sektorforskningsinstitutioner må ikke alene eller tilsammen have så store ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 1-3, at disse får en sådan forbindelse til et enkelt aktieselskab stiftet efter § 4 eller en eller flere sektorforskningsinstitutioner, som et datterselskab har til et moderselskab efter selskabsloven.
Stk. 3.
Aktieselskaber stiftet efter § 4, som har samme forbindelse til en eller flere sektorforskningsinstitutioner, som et datterselskab har til et moderselskab efter selskabsloven, kan alene stifte eller erhverve ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, hvor dette sker i aktieselskabs regi.
Stk. 4.
Ejerskabet til et selskab omfattet af stk. 1, nr. 4, skal senest 2 år efter, at det er blevet omfattet af denne lov, følge § 9, stk. 1, nr. 1.
Stk. 5.
For at et aktieselskab stiftet efter § 4 skal kunne stifte eller erhverve ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, er det en betingelse, at det pågældende selskabs vedtægter skal følge bestemmelserne i §§ 7 og 9.