Tech-trans-loven § 2
§ 2
Ved en offentlig forskningsinstitution forstås i denne lov universiteter omfattet af lov om universiteter og sektorforskningsinstitutioner omfattet af lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Ved teknologioverførsel forstås i denne lov identifikation, vurdering, beskyttelse, markedsføring og overdragelse af immaterielle rettigheder med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse.
Stk. 3.
Den enkelte sektorforskningsinstitution må kun stifte selskaber og samarbejde med fonde og foreninger efter denne lov, i det omfang der ikke herved opstår interessekonflikter i forhold til udøvelsen af institutionens myndighedsopgaver og vedkommende minister bemyndiger institutionen hertil.