Tech-trans-loven § 13 c
§ 13 c
Det universitet, som er værtsinstitution for sekretariatet for de danske universiteters samarbejde om Det Danske Universitetscenter i Beijing, kan indgå lejeaftale med udlejere med henblik på at stille bolig til rådighed for Det Danske Universitetscenters eksekutivdirektør.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte universitet kan betale leje og anvendelsesudgifter for den i stk. 1 nævnte bolig, herunder leje, når boligen ikke bebos, i forbindelse med overtagelse, overdragelse eller opsigelse af boligen.