Svovlafgiftsloven § 11
§ 11
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 2.
Bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret i § 5, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens målere.
Stk. 3.
For afgiftspligtige, der ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf. dog § 18, stk. 2. Opgørelsen af det afgiftspligtige svovlindhold sker efter bestemmelsen i § 6, stk. 5.