SU-loven § 4
§ 4
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i udlandet kan give ret til uddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Styrelsen godkender efter disse regler, at en uddannelse giver en uddannelsessøgende ret til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om styrelsens godkendelse og særlige regler om uddannelsesstøtten, herunder om i hvilke perioder der kan gives uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelser i visse lande ikke kan godkendes til uddannelsesstøtte. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 suspenderes.