SU-loven § 2 d
§ 2 d
En uddannelsessøgende, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, har ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor
- 1) den pågældende er varetægtsfængslet,
- 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
- 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
En uddannelsessøgende har endvidere ikke ret til uddannelsesstøtte i tilfælde, hvor den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret, hvis de øvrige støttebetingelser er opfyldt. Uddannelsesstøtten udbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.