Straffuldbyrdelsesloven § 48
§ 48
Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2.
Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den indsatte under udgangen
- 1) ledsages af personale fra kriminalforsorgsområdet,
- 2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens udslusningsfængsler,
- 3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk. 3,
- 4) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og
- 5) undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.
Stk. 3.
Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse om, at reglerne i §§ 78 b – 78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse.