Spilleloven § 5

  1. § 5
    I denne lov forstås ved:
    1. 1) Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.
    2. 2) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.
    3. 3) Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.
    4. 4) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.
    5. 5) Klasselotteri: Lotteri, der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse.
    6. 6) Puljevæddemål: Væddemål, hvor hele eller dele af gevinsten afhænger af størrelsen af den samlede pulje af indsatser eller bliver delt mellem vinderne.
    7. 7) Gevinstgivende spilleautomater: Mekaniske eller elektroniske maskiner, der kan anvendes til spil, hvor spilleren kan vinde en gevinst.
    8. 8) Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.
    9. 9) Landbaserede spil: Spil, der indgås, ved at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk.