Skibsbesætningsloven § 20
§ 20
Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver.
Stk. 3.
Sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handels- og fiskeskibe, er gyldige i op til fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om udstedelse af sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, herunder om gebyr, fornyelse af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for udstedelsen.
Stk. 4.
Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.
Stk. 5.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifter ved påtegning af udenlandske sønæringsbeviser, jf. stk. 4.