Skibsbesætningsloven § 18
§ 18
Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for
- 1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,
- 2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,
- 3) besætninger i passagerskibe,
- 4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe og
- 5) kokke, cateringpersonale og andet personale, der håndterer og tilbereder fødevarer om bord.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for
- 1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og
- 2) officerer og mandskab i
- a) skibe med særlige manøvreegenskaber,
- b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,
- c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,
- d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.
Stk. 3.
Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.