Skattekontrolloven § 60
§ 60
Advokater skal, i det omfang advokaten foretager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller med klienten, efter anmodning give told- og skatteforvaltningen oplysninger om en klient vedrørende:
- 1) Omsætning med eller for klienten af penge og lign. og af kreditmidler og værdipapirer.
- 2) Aftaler med eller for klienten om terminskontrakter og købe- og salgsretter.
- 3) Aftaler med eller for klienten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe og lign.
- 4) Økonomiske dispositioner i forbindelse med administration af en klients faste ejendom.
Stk. 2.
Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.