Skatteindberetningsloven § 28 a

  1. § 28 a
    Det udloddende selskab m.v. eller den, der på vegne af selskabet foretager udlodningen, skal ved udlodning af likvidationsprovenu omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1, indberette oplysninger om de enkelte modtageres andel af udlodningen.
  2. Stk. 2.
    Likvidationsprovenuet skal indberettes i det kalenderår, likvidationsprovenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering.
  3. Stk. 3.
    Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen.