Lov om sikkerhed til søs § 31 b
§ 31 b
Hvis der om bord på et skib som led i dets drift er sket overtrædelse af denne lov, af lov om skibes besætning eller af forskrifter udstedt i medfør heraf, kan skibet tilbageholdes, hvis det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde og sagsomkostninger. Tilbageholdelse kan dog ikke ske, hvis den, der havde rådighed over skibet, var uberettiget i besiddelse af skibet, da kravet opstod.
Stk. 2.
Hvis bøde eller sagsomkostninger ikke er betalt, eller der ikke er stillet sikkerhed herfor inden for 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Stk. 3.
Tilbageholdelse foretages af politiet. Ved overtrædelse af bestemmelser udstedt i medfør af § 3, nr. 4, kan tilbageholdelse tillige foretages af Søfartsstyrelsen.
Stk. 4.
Ved iværksættelse af tilbageholdelse i henhold til stk.1, finder retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de ændringer, der følger af stk. 1-3.