Retsplejeloven § 550
§ 550
Fogedretten opråber derefter de enkelte genstande til salg.
Stk. 2.
Er auktionskataloger eller specificerede auktionsplakater udgivne, bortsælges tingene i den orden, disse angiver, medmindre fogedretten tilsteder afvigelser herfra; men i modsat fald er skyldneren berettiget til at bestemme den orden, hvori de udlagte genstande skal opråbes.
Stk. 3.
Ved hver enkelt genstand optegnes i auktionsbogen eller det dertil hørende auktionskatalog auktionskøberens navn og budets størrelse.
Stk. 4.
Hvis betalingen erlægges kontant ved hammerslaget, gøres derom bemærkning.
Stk. 5.
Skønner fogedretten, at der kan opnås et væsentlig højere bud på en ny auktion, kan den bestemme, at der skal afholdes en anden og sidste auktion.