Regionsloven § 45
§ 45
Forberedelsesudvalget træffer beslutning om, hvornår og hvor forberedelsesudvalgets møder afholdes. Beslutningen offentliggøres efter forberedelsesudvalgets nærmere bestemmelse. Ved offentliggørelsen angives tillige, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil være tilgængelige for regionens beboere, jf. stk. 2. Møderne bekendtgøres forud efter forberedelsesudvalgets bestemmelse.
Stk. 2.
En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på forberedelsesudvalgets møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være tilgængelige for regionens beboere.
Stk. 3.
Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-5, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder finder tilsvarende anvendelse for forberedelsesudvalgets møder.