Regionsloven § 14 l

  1. § 14 l
    Et kommunalt medlem er ikke undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger ved udøvelsen af sit hverv i sundhedsrådet.
  2. Stk. 2.
    Et kommunalt medlem skal efter kommunalbestyrelsens anmodning videregive dokumenter, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen.
  3. Stk. 3.
    Uanset stk. 2 kan et kommunalt medlem ikke videregive personoplysninger, som vedkommende har modtaget som led i sit hverv som medlem af sundhedsrådet, til kommunalbestyrelsen, hvis oplysningerne er omfattet af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
  4. Stk. 4.
    Videregiver et kommunalt medlem efter stk. 2 dokumenter, som i henhold til lov om aktindsigt i miljøoplysninger er interne, til kommunalbestyrelsen, mister dokumenterne ikke deres interne karakter som følge af videregivelsen.