Psykiatriloven § 1

  1. § 1
    Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling sker på baggrund af informeret samtykke efter reglerne i kapitel 5 i sundhedsloven, medmindre andet følger af denne lov.
  2. Stk. 2.
    Frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling må kun finde sted efter reglerne i denne lov.
  3. Stk. 3.
    Ved tvang forstås i denne lov anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.
  4. Stk. 4.
    Patienter, der er fyldt 15 år, giver selv informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling.
  5. Stk. 5.
    For patienter under 15 år kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke til behandling, indlæggelse og ophold på psykiatrisk afdeling, jf. dog stk. 6.
  6. Stk. 6.
    Uanset det informerede samtykke efter stk. 5 foreligger der tvang, hvis patienter under 15 år ikke selv giver informeret samtykke til behandling.
  7. Stk. 7.
    For patienter, der er omfattet af stk. 5, skal der ikke forsøges indhentet et samtykke fra forældremyndighedens indehaver, værgen eller de nærmeste pårørende, hvis omgående gennemførelse af en foranstaltning i henhold til denne lov er nødvendig for at afværge, at en patient
    1. 1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred eller
    2. 2) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
  8. Stk. 8.
    Forældremyndighedens indehaver, værge eller de nærmeste pårørende skal efterfølgende orienteres herom.