Plantenyhedsloven § 14
§ 14
Plantenyhedsnævnet sletter en plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis
- 1) det godtgøres, at plantenyheden på registreringstidspunktet ikke opfyldte betingelserne i § 1 for optagelse,
- 2) nævnet ved efterkontrol finder, at plantenyheden ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt,
- 3) sortsejeren skriftligt anmoder nævnet herom, eller
- 4) det årlige registreringsgebyr ikke er betalt.
Stk. 2.
Plantenyhedsnævnet kan endvidere slette en plantenyhed af Plantenyhedsregisteret, hvis sortsejeren ikke inden udløbet af en fastsat frist efterkommer nævnets anmodning om
- 1) at stille fornødent materiale til rådighed for nævnet til brug ved efterkontrol, eller
- 2) at foreslå et nyt navn for sorten i tilfælde, hvor nævnet efterfølgende har konstateret, at det godkendte navn ikke overholder de bestemmelser, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling har fastsat herom.
Stk. 3.
Slettelsen sker 2 måneder efter, at sortsejeren har modtaget underretning om Plantenyhedsnævnets beslutning, medmindre sortsejeren inden udløbet af denne frist indbringer sagen for retten.