Plantenyhedsloven § 1
§ 1
Sorter af alle slægter og arter af planter kan beskyttes som plantenyheder, hvis de på tidspunktet for meddelelsen af beskyttelse er
- 1) selvstændige, hvorved forstås, at de ved en eller flere egenskaber eller kombination af egenskaber kan skelnes fra enhver anden sort, der er kendt på anmeldelsestidspunktet,
- 2) tilstrækkelig ensartede,
- 3) stabile i deres særlige egenskaber (hovedkarakterer) under formering, således som denne udføres inden for rammerne af det formeringssystem, forædleren har angivet, og
- 4) nye, hvorved forstås, at formeringsmateriale eller høstet materiale af sorten ikke forud for anmeldelsen med sortsejerens tilladelse og med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse af sorten har været udbudt til salg, solgt eller på anden måde overdraget
- a) her i landet i mere end et år, eller
- b) i udlandet i mere end fire år eller, for så vidt angår vinstokke, træer og disses grundstammer, i mere end seks år.
Stk. 2.
Uanset stk. 1, nr. 4, betragtes en sort som ny,
- 1) selv om materiale af sorten har været solgt eller overdraget
- a) til et officielt organ i lovbestemt øjemed,
- b) til andre i henhold til aftale eller andet retsforhold med henblik alene på formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering, forudsat at modtageren ikke har været berettiget til at disponere over materiale af sorten, eller
- c) af et selskab til et andet selskab, hvis det ene selskab ejes af det andet selskab, eller begge selskaber ejes af et tredie selskab, forudsat at ingen af selskaberne er andelsselskaber, og
- 2) selv om materiale eller udbytte af sorten fremstillet af planter, der er dyrket med henblik på forsøg eller forædling, har været udbudt til salg, solgt eller overdraget til andre forudsat, at det er sket uden henvisning til sorten.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke for sorter, der anvendes til produktion af en hybridsort, hvis gentagen anvendelse af sorten er nødvendig til produktionen, og materiale af hybridsorten er solgt eller overdraget til andre.