Pensionsloven § 42
§ 42
Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.