Pensionsloven § 1 a

1. § 1 a

   Folkepensionsalderen er:
   1. 1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
   2. 2) 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.
   3. 3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.
   4. 4) 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.
   5. 5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.
   6. 6) 68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.
   7. 7) 69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

2. Stk. 2.

   I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

3. Stk. 3.

   Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.