Pensionsafkastbeskatningsloven § 41
§ 41
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede efter enten det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, eller det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9. og 10. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 2.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 3-6, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7 og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 10. og 11. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-11. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 3.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet med fradrag af en afgift på 40 pct. til den pensionsberettigede. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 4.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en unit-linked ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2007. Beløbet opgøres som markedsværdien pr. 31. december 2005 af den til den samlede unit-linked ordning tilknyttede faste ejendom, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den samlede unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 11. og 12. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 6.-12. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 5.
Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2007 kan få udbetalt et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2007, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982-hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.
Stk. 6.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af fast ejendom pr. 31. december 2005, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af fast ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 7.
Beløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af den faste ejendoms værdi, der vedrører den ikkefriholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikkefriholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af formuen, og den samlede formue. For den samlede unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af unit-linked ordningen og den samlede unit-linked ordning.
Stk. 8.
Indbetaling af kompensationsbeløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i forsikringsselskabet m.v. eller overførsel af beløbet til en tilsvarende pensionsordning i et andet forsikringsselskab m.v. efter stk. 1-4 anses for en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.
Stk. 9.
Juridiske personer er ikke berettigede til kompensation efter denne bestemmelse.
Stk. 10.
I de helt særlige tilfælde, hvor forsikringsselskabet m.v. ikke har kunnet finde en pensionsberettiget, der ikke længere har en ordning i forsikringsselskabet m.v., kan forsikringsselskabet m.v. undlade at anmode om kompensation for den pågældende.
Stk. 11.
Markedsværdien pr. 31. december 2005 er værdien pr. 31. december 2005 som den er anført i den reviderede og generalforsamlingsgodkendte årsrapport for 2005. Pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser kan vælge i stedet at anvende den pr. 1. oktober 2005 årsregulerede offentlige ejendomsvurdering, som denne forelå den 27. februar 2008. Valget træffes samlet for alle ejendomme.
Stk. 12.
De udbetalte beløb efter stk. 1-6 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 13.
Forsikringsselskabet m.v. skal, senest 8 uger efter at told- og skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til forsikringsselskabet m.v. underrette den pensionsberettigede om kompensationsbeløbet. 1. pkt. gælder ikke for pensionsinstitutter, for så vidt angår pensionsberettigede omfattet af stk. 1 og 2. Anser en pensionsberettiget den beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet m.v. har foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, senest 3 måneder efter at den pensionsberettigede har modtaget underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet m.v. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre, på hvilke punkter den pensionsberettigede mener at kompensationsbeløbet er opgjort forkert, og forsikringsselskabet m.v.s kommentarer hertil.
Stk. 14.
Ved indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 1 og 2 skal der ikke ske endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter reglerne i § 22.
Stk. 15.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.
Stk. 16.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder efter stk. 1-6, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil oplysningerne fremkommer. § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved kontrollen af opgørelsen af kompensationsbeløbene.
Stk. 17.
Pensionsinstituttets normale omkostningsbestemte udgifter ved overførsel af beløbet til de pensionsberettigede kan fradrages i beløb efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.