Partistøtteloven § 5
§ 5
Partier og kandidater uden for partierne, der ønsker at modtage tilskud efter § 2, skal indgive ansøgning herom til indenrigs- og sundhedsministeren, der afgør, om betingelserne for at yde tilskud er opfyldt.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud, og inden udgangen af dette kalenderår. Ansøgningen underskrives af formanden for partiets landsorganisation henholdsvis af kandidaten uden for partierne.
Stk. 3.
Tilskud udbetales til partiets landsorganisation henholdsvis kandidaten uden for partierne på en konto i et pengeinstitut, hvorom der gives oplysning i forbindelse med ansøgningen.