Ophavsretsloven § 44
§ 44
Vederlaget tilbagebetales ved
- 1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lagringsmedier,
- 2) anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til professionelle formål, herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige formål,
- 3) anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til fremstilling af eksemplarer, som anvendes af personer med syns- eller hørehandicap, eller
- 4) anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.