Minimumsbeskatningsloven § 65

  1. § 65
    I sager om overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 16 eller 17, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
  2. Stk. 2.
    Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
  3. Stk. 3.
    Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme retsvirkning som en dom.
  4. Stk. 4.
    Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.