Minimumsbeskatningsloven § 5
§ 5
En enhed, som ikke er en gennemløbsenhed eller et fast driftssted, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af ledelsens sæde, etableringssted eller lignende kriterier. Hvis det ikke efter 1. pkt. kan fastslås, hvor en enhed, som ikke er en gennemløbsenhed, er hjemmehørende, anses enheden for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.Stk. 2.
En gennemløbsenhed betragtes som statsløs, medmindre den er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern eller den er forpligtet til at anvende reglen om indkomstmedregning i henhold til §§ 6-9, i hvilket tilfælde den anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.Stk. 3.
Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra a, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast driftssted og er skattepligtigt i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra b, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er underlagt en beskatning på nettoniveau baseret på dets forretningsmæssige tilstedeværelse. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra c, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra d, betragtes som statsløst.Stk. 4.
Skifter en koncernenhed hjemsted i løbet af et regnskabsår, anses den som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev anset for at være hjemmehørende efter denne bestemmelse i starten af det pågældende regnskabsår.Stk. 5.
Er en koncernenhed hjemmehørende i to jurisdiktioner, og har disse jurisdiktioner en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Kræver den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, at de kompetente myndigheder når frem til en gensidig aftale om, hvor koncernenheden anses at være skattemæssigt hjemmehørende, og er der ikke opnået aftale herom, finder stk. 6 anvendelse. Gives der ikke fritagelse fra dobbeltbeskatning i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, som følge af at en koncernenhed er skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende parter, finder stk. 6 anvendelse.Stk. 6.
Er en koncernenhed hjemmehørende i to jurisdiktioner, og har disse jurisdiktioner ikke en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, der har opkrævet de højeste omfattede skatter for regnskabsåret. Ved beregningen af de i 1. pkt. omhandlede omfattede skatter tages der ikke hensyn til det indbetalte skattebeløb i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber. Er beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de to jurisdiktioner det samme eller nul, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den har den højeste substansbaserede indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i overensstemmelse med § 30. Er beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse i de to jurisdiktioner det samme eller nul, betragtes koncernenheden som statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab, i hvilket tilfælde den anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.Stk. 7.
Er et moderselskab som følge af anvendelsen af stk. 5 og 6 hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt den kvalificerede regel om indkomstmedregning i den anden jurisdiktion, medmindre en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst forhindrer anvendelse af denne regel.
