Minimumsbeskatningsloven § 1
§ 1
Denne lov finder anvendelse på koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i mindst 2 af de 4 regnskabsår, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2. Afsnit IV finder endvidere anvendelse på joint ventures og disses tilknyttede joint ventures, jf. § 38.
Stk. 2.
Er et regnskabsår som nævnt i stk. 1 enten længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den omsætningsgrænse, der er nævnt i stk. 1, forholdsmæssigt for det pågældende regnskabsår. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, § 26, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 52, stk. 2, og § 72, stk. 1 og 4.