Miljøbeskyttelsesloven § 8

1. § 8

   Miljøministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket og om mærkets udformning og anbringelse på materialet, produktet eller varen eller i forbindelse med tjenesteydelsen. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om, hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk.

2. Stk. 2.

   Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder også beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol og tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder og organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i 1. pkt. nævnte beføjelser til private organisationer eller lignende.

3. Stk. 3.

   Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i § 88. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af og kontrol med gebyrindtægter.

4. Stk. 4.

   Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter ved
   1. 1) nævnets og den private organisations virksomhed,
   2. 2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen,
   3. 3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder kriterieudvikling, og
   4. 4) information.

5. Stk. 5.

   Materialer, produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø- og sundhedsmæssige egenskaber og virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed.

6. Stk. 6.

   Ministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod vildledende markedsføring.