Miljøbeskyttelsesloven § 51 a
§ 51 a
Bæreposer med hank af andet materiale end plastik må ikke udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Bæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse over 30 mikrometer må ikke udleveres gratis på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Bæreposer af plastik med og uden hank med en vægtykkelse under 30 mikrometer må ikke udleveres gratis eller mod betaling på salgssteder for varer eller produkter, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Bæreposer af plastik uden hank med en vægtykkelse under 15 mikrometer er ikke omfattet af forbuddet i stk. 3.
Stk. 5.
Salgssteder, der udelukkende sælger varer fritaget for afgift, jf. momsloven, er ikke omfattet af forbuddene i stk. 1 og 2.