Menighedsrådsvalgloven § 5 a
§ 5 a
Menighedsrådet afholder et offentligt orienteringsmøde den anden tirsdag i maj i valgåret. Orienteringsmødet afholdes sammen med menighedsmødet, der afholdes i medfør af § 41 i lov om menighedsråd.
Stk. 2.
Menighedsrådet skal senest 3 uger inden orienteringsmødet bekendtgøre tid og sted for mødet ved de faste gudstjenester, på sognets hjemmeside og i de stedlige dagblade eller lokalaviser. Er menighedsrådet fælles for flere sogne, afholdes der et fælles orienteringsmøde for disse sogne. I flersognspastorater, hvor sognene ikke har fælles menighedsråd, kan orienteringsmødet afholdes en anden dag i samme uge.
Stk. 3.
På orienteringsmødet skal menighedsrådet orientere om arbejdet i den forløbne funktionsperiode, kommende opgaver, datoer og regler for valgforsamlingen, muligheden for at udløse et afstemningsvalg og antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
Stk. 4.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om orienteringsmødet.