Medieansvarsloven § 43
§ 43
Pressenævnet træffer afgørelse i sager om,
- 1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. § 34, og
- 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering.
Stk. 2.
Formanden kan afvise
- 1) klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og
- 2) klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold.
Stk. 3.
Formanden afviser sager, hvor klagefristen i § 34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt.