Møntloven

1. § 1

   Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.

1. § 2

   Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.

2. Stk. 2.

   Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.

3. Stk. 3.

   Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks Nationalbank.

1. § 3

   Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for ugyldiggørelse skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank være mindst 3 måneder.

1. § 4

   De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de er blevet indkaldt og ugyldiggjort efter § 3.

2. Stk. 2.

   Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, eller som har været udsat for en behandling, som har haft eller med rimelighed kunne forventes at have modificerende virkninger, er ikke lovlige betalingsmidler.

3. Stk. 3.

   Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en mønt ikke længere kan anses for lovligt betalingsmiddel efter stk. 2.

4. Stk. 4.

   Ingen har pligt til i én betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.

1. § 5

   Erhvervsministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.

1. § 6

   Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

2. Stk. 2.

   Samtidig ophæves møntlov, lov nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr. 207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.