Møntloven

  1. § 1
    Regningsenheden er 1 krone, som deles i hundrede øre.
  1. § 2
    Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank lade præge og udstede mønter, herunder mønter til særlige lejligheder.
  2. Stk. 2.
    Danmarks Nationalbank varetager de produktionsmæssige og administrative opgaver i forbindelse med møntudstedelsen.
  3. Stk. 3.
    Bestemmelserne om mønternes pålydende, vægt, diameter, materiale og præg fastsættes ved kongelig anordning efter forhandling med Danmarks Nationalbank.
  1. § 3
    Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte, at mønter ikke længere er gyldige som betalingsmiddel. Fristen for ugyldiggørelse skal i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank være mindst 3 måneder.
  1. § 4
    De mønter, der er præget i medfør af § 2 eller den tidligere møntlovgivning, er lovlige betalingsmidler, medmindre de blevet indkaldt og ugyldiggjort efter § 3.
  2. Stk. 2.
    Mønter, der er væsentligt beskadiget eller slidte, er ikke lovlige betalingsmidler.
  3. Stk. 3.
    Ingen har pligt til i een betaling at modtage mere end femogtyve mønter af hver enhed.
  1. § 5
    Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætte bestemmelser om afrunding af ørebeløb ved betaling i dansk mønt.
  1. § 6
    Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
  2. Stk. 2.
    Samtidig ophæves møntlov, lov nr. 191 af 24. maj 1972, og lov nr. 207 af 24. maj 1972 om afrunding af visse ørebeløb.