Lodsloven § 19
§ 19
Danpilot er i det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone samt uden for disse i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen inden for varslerne i stk. 2-4 forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som ønsker det, eller som er omfattet af lodspligt.
Stk. 2.
Danpilot skal varsles, senest 18 timer før gennemsejlingslodsning eller højsølodsning ønskes foretaget.
Stk. 3.
Danpilot skal varsles, senest 24 timer før lodsning ønskes til en dansk havn, og senest 4 timer før lodsning ønskes fra en dansk havn.
Stk. 4.
For de mindre danske havne skal Danpilot og den pågældende havn aftale en normal lodsningsperiode for havnen på 18 sammenhængende timer.
Stk. 5.
Danpilot kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af pligten, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Danpilot kan indgå aftaler med skibsejere om udførelse af lodsning, herunder om varsling og vilkår for bestilling af lods, der fraviger stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af § 19 a, til gunst for skibsejerne.