Lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom § 3

1. § 3

   Ved beregningen af den i § 1 nævnte del af den overtagne jord, der skal stilles til rådighed for staten, skal der foruden fra fæstegodset samt de tidligere fæstegårde, som godsejeren i henhold til lov om fæstevæsenet af 19. februar 1861 § 2, jfr. lov nr. 36 af 9. marts 1872 § 5, eller i henhold til bevilling på grund af hoveriets afskaffelse har inddraget, men vedblivende opretholdt som gårdmandsbrug, bortses fra skov, park eller have, fra den del af jorden, der må anses for aldeles udyrkelig samt fra sådanne selvstændige huslodder på 6 tønder land eller derunder, som besidderen forpligter sig til ikke at nedlægge. Der tages ved beregningen hensyn til arealets værdi (godhed, beliggenhed m.v.), således at et mindre areal af større værdi ligestilles med et større areal af ringere godhed.

2. Stk. 2.

   Hvilken jord der skal stilles til rådighed, bestemmes af lensnævnet, efter at det forud har indhentet forslag herom fra besidderen. Det skal ved valget af den jord, der skal afstås, tilstræbes, at denne er velegnet til udstykning. Afståelsen skal søges ordnet således, at den øvrige besiddelse ikke splittes, men så vidt muligt kommer til at udgøre et samlet hele og i øvrigt således, at den mindst muligt skades. Besidderen er berettiget til, om besiddelsen omfatter flere hovedgårde eller større avlsgårde, at stille tilliggendet til en eller flere af disse som helhed til rådighed, ligesom han også kan fyldestgøre sin herhenhørende forpligtelse ved at anvise jord, der falder udenfor majoratsbesiddelsen, og over hvilken han havde rådighed ved denne lovs forelæggelse, forsåvidt lensnævnet skønner, at formålet med jorderhvervelsen lige så godt nås på denne måde.

3. Stk. 3.

   Den til afståelse bestemte jord skal udpeges straks ved besiddelsens overgang til fri ejendom, men skal først afgives, efterhånden som landbrugsministeren forlanger det, med et halvt års varsel til en 1ste april. Statens ret til at erholde jorden bortfalder, hvis retten ikke er benyttet inden 20 år efter, at de udpegede jordarealer er stillede til statens rådighed.

4. Stk. 4.

   Erstatningen for den afståede jord fastsættes af vurderingsrådet (jfr. lov om ejendomsskyld af 15. maj 1903 § 9) til en værdi, svarende til den pris, som en forstandig køber måtte antages at ville give for jorden, såfremt den tilhørte en middelstor bondegård. Der skal ikke tages hensyn til den ulempe, som jordens bortskæring måtte have for den øvrige besiddelse. Ej heller skal der, såfremt jordafståelsen efter besidderens ønske ordnes således, at der afgives en samlet ejendom med påstående bygninger, ydes erstatning for disse udover den værdi, de måtte have under jordens anvendelse til oprettelse af mindre jordbrug. Sidstnævnte erstatning bestemmes af lensnævnet. Erstatningsbeløbene udredes af den i § 2, sidste stykke, omhandlede fond.

5. Stk. 5.

   Med hensyn til bestemmelsen om, at der skal stilles indtil en trediedel af den overtagne jord til rådighed, kan justitsministeren, hvor særlige forhold gør dette rimeligt, tilstå lempelser. Hvis et majorat består af en enkelt hovedejendom med tilliggende, må jordafståelsen til staten ikke fordres i et sådant omfang, at jorden og bygningerne kommer til at stå i misforhold til hinanden. Besidderen må i påkommende tilfælde skaffe andetsteds den til afståelsen nødvendige jord, som efter lensnævnets skøn skal være lige så vel egnet til formålet.

6. Stk. 6.

   Hvis de i denne paragrafs 1ste stykke omhandlede huslodder på 6 tdr. land eller derunder, som besidderen forpligter sig til ikke at nedlægge, under en eventuel lovgivning om ekspropriation eller tvangssalg ville blive inddraget herunder, kan ejeren, forsåvidt de ikke falder ind under lov nr. 373 om fæstegodsets overgang til selveje m.v. af 30. juni 1919 § 1, fri dem derfor mod at stille anden jord af tilsvarende værdi som det unddragne jordareal til rådighed for staten på tilsvarende betingelser som de i nærværende paragraf ommeldte.

7. Stk. 7.

   De til frigørelsens gennemførelse nødvendige forarbejder skal fremmes, selv om ejendomsskyldvurderingen endnu ikke måtte være foretaget eller tilendebragt.