Kunstfondsloven § 6
§ 6
Til Statens Kunstfond hører for billedkunst, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst to kunstkyndige udvalg, et legatudvalg og et projektstøtteudvalg. På filmområdet er der dog kun et legatudvalg. På arkitekturområdet er der et samlet udvalg for legater og projektstøtte.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte udvalg skal rumme kunstfaglig ekspertise og udpeges på følgende måde af Statens Kunstfonds repræsentantskab og kulturministeren:
- 1) Legatudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 2) Projektstøtteudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 3) Legatudvalget for film består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.
- 4) Legatudvalget for litteratur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 5) Projektstøtteudvalget for litteratur består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.
- 6) Legatudvalget for musik består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 7) Projektstøtteudvalget for musik består af 7 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 4 medlemmer, og kulturministeren udpeger 3 medlemmer.
- 8) Legatudvalget for kunsthåndværk og design består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.
- 9) Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 10) Legatudvalget for scenekunst består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.
- 11) Projektstøtteudvalget for scenekunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
- 12) Legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.
Stk. 3.
Formanden for hvert af legatudvalgene udpeges af kulturministeren blandt de af udvalgets medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet.
Stk. 4.
Formanden for hvert af projektstøtteudvalgene og for legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur udpeges af kulturministeren blandt medlemmerne af det pågældende udvalg.
Stk. 5.
Medlemmerne beskikkes af kulturministeren for en periode på 4 år. Legatudvalgene på den ene side og projektstøtteudvalgene samt legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur på den anden side beskikkes 2 år forskudt i forhold til hinanden. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af beskikkelsesperioden for udvalget. Genbeskikkelse eller beskikkelse til et andet udvalg i Statens Kunstfond kan tidligst finde sted efter en periode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør.