Kulturbidragsloven § 4

  1. § 4
    En medietjenesteudbyder skal betale et årligt bidrag på 2 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. dog § 5, stk. 3.
  2. Stk. 2.
    En medietjenesteudbyder, der investerer under 5 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, skal i tillæg til bidraget efter stk. 1 betale et årligt bidrag på 3 pct. af sin bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. dog § 5, stk. 3. En medietjenesteudbyder kan fordele investeringerne i nyt dansk indhold over en 3-årig periode som gennemsnit.
  3. Stk. 3.
    Som investeringer i nyt dansk indhold kan medregnes alle investeringer i produktion og koproduktion af nye film, serier og dokumentarer, jf. stk. 4.
  4. Stk. 4.
    Investeringer anses som foretaget i nyt dansk indhold, når 75 pct. af produktionsmaterialet for europæisk producerede film, serier eller dokumentarer er på dansk.