Kemikalieloven § 48 a

  1. § 48 a
    Tilsynsmyndigheden kan lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.
  2. Stk. 2.
    Forhandlere og brugere af stoffer, blandinger og andre varer, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere dem efter tilsynsmyndighedens anvisning.
  3. Stk. 3.
    Tilsynsmyndigheden kan pålægge den ansvarlige at modtage eller betale for bortskaffelse af stoffer, blandinger og andre varer, der tilbagekaldes efter stk. 1.
  4. Stk. 4.
    Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at et stof, en blanding eller en vare udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, kan den for den ansvarliges regning uden forudgående påbud destruere eller på anden vis ubrugeliggøre stoffet, blandingen eller varen, hvis det anses for nødvendigt.
  5. Stk. 5.
    Tilsynsmyndigheden kan, når det skønnes påkrævet, oplyse offentligheden om farerne ved et stof, en blanding eller en vare. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske udelukkende digitalt.
  6. Stk. 6.
    Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-5 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.