Investeringsforeningsloven §§ 4-6
§ 4
Ved foreningens opgørelse fordeles renter og løbende ydelser over den periode, som de vedrører.
§ 5
Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 13 A, stk. 1 og 2.
§ 6
Beløb, som et medlem, der erhverver nye andele i en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved køb af værdipapirer i den anledning, fradrages anskaffelsessummen for de pågældende værdipapirer. Fradraget i anskaffelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må tillægges anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Beløb, som et medlem, der får indløst andele i en forening, betaler til denne for at dække handelsomkostningerne ved salg af værdipapirer i den anledning, tillægges afståelsessummen for de pågældende værdipapirer. Tillægget til afståelsessummen kan for det enkelte værdipapir ikke overstige de handelsomkostninger, der må fradrages i afståelsessummen.