Integrationsloven § 21
§ 21
Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Stk. 3.
Tilbud om danskuddannelse kan som led i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet have en varighed på op til 5 år fra det tidspunkt, hvor udlændingen kan påbegynde danskuddannelsen, og kan maksimalt udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen, jf. § 4, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fravige timeloftet efter stk. 3 efter de regler, som udlændinge- og integrationsministeren fastsætter herom i medfør af § 4, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.