Indtægtsloftsloven § 22

  1. § 22
    Erhvervsdrivende skal efter kontrolmyndighedens anmodning indsende materiale, der har betydning for kontrol af navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.
  2. Stk. 2.
    Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos en erhvervsdrivende at foretage gennemgang på stedet af materiale som nævnt i stk. 1. Ved gennemgangen kan kontrolmyndigheden sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.
  3. Stk. 3.
    Politiet yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
  4. Stk. 4.
    Materialet, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2, skal skønnes at være nødvendigt for betalingskontrollen.
  5. Stk. 5.
    Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.