Indsamlingsloven § 4
§ 4
En organisation, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan foretage indsamlinger uden anmeldelse og efterfølgende indsendelse af regnskab, hvis organisationen til Indsamlingsnævnet har indsendt oplysninger om
- 1) navn og adresse på organisationen,
- 2) på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger, og
- 3) til hvilke formål indsamlede midler anvendes.
Stk. 2.
Organisationen skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse nævnt i stk. 1 bortfalder, eller hvis forholdene omfattet af stk. 1, nr. 1-3, ændres.
Stk. 3.
Organisationen skal indsende årsregnskab til Indsamlingsnævnet.
Stk. 4.
Organisationen skal på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke indsamlinger der er iværksat.