Indfødsretsloven § 3

  1. § 3
    Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller stk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.
  2. Stk. 2.
    Erklæring kan afgives af personer, der
    1. 1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år,
    2. 2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
    3. 3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
    4. 4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og
    5. 5) ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.
  3. Stk. 3.
    Erklæring kan endvidere afgives af personer, der
    1. 1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation,
    2. 2) er fyldt 18 år,
    3. 3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og
    4. 4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
  4. Stk. 4.
    Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.
  5. Stk. 5.
    Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.