Hf-loven § 23
§ 23
En samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen omfatter følgende:
- 1) Prøve i fagene dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på C-niveau.
- 2) En samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen og en samlet prøve i den naturvidenskabelige faggruppe. Prøverne i faggrupperne kan erstattes af prøver i enkeltfagene historie på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau og i enkeltfagene biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.
- 3) Prøve i to til fem valgfag, der som minimum skal omfatte
- a) to fag på B-niveau og et fag på C-niveau,
- b) to fag på B-niveau, hvis kursisten har et sprogfag, der ikke er engelsk, på mindst B-niveau eller fysik på mindst B-niveau,
- c) et fag på A-niveau, der ikke er engelsk eller historie, og to fag på C-niveau eller
- d) engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og to fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.
- 4) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 11, stk. 1.
- 5) Et skriftligt eksamensprojekt, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt. Hvis kursisten aflægger en samlet prøve i kultur- og samfundsfaggruppen eller i den naturvidenskabelige faggruppe, jf. nr. 2, gælder kravet om et skriftligt eksamensprojekt dog ikke.