Havneloven § 2

  1. § 2
    Anlæg af ny havn eller udvidelse af en bestående havn kræver tilladelse af transportministeren i medfør af denne lov.
  2. Stk. 2.
    Udvidelse af en bestående havn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns dækkende værker kan udføres uden tilladelse efter stk. 1, medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af anlægget. Transportministeren fastsætter regler herom.
  3. Stk. 3.
    Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af en havn eller dele af dens værker.