Havneloven § 15
§ 15
Transportministeren kan fastsætte generelle regler om overholdelse af orden i danske havne.
Stk. 2.
Transportministeren kan desuden fastsætte et individuelt ordensreglement for den enkelte havn efter indstilling fra havnen herom.
Stk. 3.
Havnen skal ved opslag på havneområdet oplyse om ordensreglementet, herunder oplyse, hvor ordensreglementet kan ses i sin helhed.
Stk. 4.
Ordensreglementer, der er fastsat i medfør af tidligere havnelovgivning, forbliver i kraft, indtil de måtte blive afløst af et reglement udfærdiget i medfør af stk. 2. Havne uden ordensreglement i henhold til stk. 2 skal indsende et sådant til fastsættelse inden den 1. januar 2006.